Hvorfor personligt men ikke privat?

De der har svaret på mine spørgsmål lægger vægt på, at deres weblog er personlig men ikke privat. En skriver meget karakteristisk for de svar jeg har modtaget:

”…jeg skriver personligt, men ikke privat, hvilket er en vigtig distinktion. Det betyder, at jeg ikke skriver om ting der er tæt på, såsom kærestesorger, men at jeg har en personlig og anekdotisk vinkel på de ting jeg skriver om” 

Weblogs offentlig karakter
Bloggerne er beviste om mediets offentlig karakter, de lægger vægt på ikke at udlevere dem selv eller andre, på en måde der kan være skadelig i andre sammenhænge. De er opmærksomme på at alle har adgang til deres weblog, og at indlæggene vil kunne findes i gennem søgning på nettet i fremtiden. De lægger vægt på ikke at skrive noget de vil kunne fortryde senere i livet. – Stor bevisthed om mediet.

Selviscenesættelse
Jeg har en opfattelse af at blog-aktiviteten er en bevist selviscenesættelse, hvor afsenderen arbejder med, at skabe et billede af sig selv der stemmer overens med hvordan de gerne vil opfattes af omverdenen

Det er ikke en komplet optegnelse over bloggerens liv, men et udpluk af det de ønsker at vise omverdenen om dem selv, præsenteret i en form som løbende udvikles for at imødekomme afsenderens ønske om selviscenesættelse.  

Ingen slibrige detaljer
Bloggerne vil anerkendes for den velskrævende fremstilling og deres personlige vinkel på verden omkring dem. De tager stor afstand fra at sælge ud og skaffe opmærksomhed ved at offentliggøre private detaljer og muligheden for at lure i intime detaljer.    
 

FORKLAR MIG LIGE:
Er det rigtigt set?  
Hvorfor er det så vigtigt ikke at være privat?
 Sex sælger hvorfor tager “rigtige” blogger sådanne afstand fra det?  

Reklamer

6 responses to “Hvorfor personligt men ikke privat?

  1. det tror jeg heller ikke at rigtige bloggere (hvad det så end måtte være for nogle) gør, men måske er de slet ikke interesserede i at “sælge” deres blog på den måde eller i det hele taget..? jeg har haft et forbløffende stabilt besøgstal igennem snart to år i kraft af en stabil læserskare suppleret med de tilfældige gæster fra søgemaskinerne… de første ved, hvad de får, de andre kom forbi ved et uheld…

    og med hensyn til dit indledende spørgsmål: det er vel dels et spørgsmål om noget juridisk (der er en vis risiko forbundet med at hænge folk ud på nettet) og noget moralsk… hvis man er en nogenlunde anstændig person, kender man vel sine grænser for hvor langt man går i forhold til det private… hvis man ikke er det, eller hvis man er ung og umoden, ja, så lærer man lidt om konsekvenserne undervejs… i øvrigt er det tankevækkende at det ‘private’ i dag for det store flertal er blevet identisk med folks sexliv… for mig er det private et noget mere omfattende område end reproduktion og kopulation…

  2. Hej Stine, det er en meget præcis beskrivelse du kommer med.

    Det er indlysende hvorfor det ikke skal være “privat” – følsomt, når det er tilgængeligt for alle (selvom det er usandsynligt at alle læser det!) Internettet er et “ufølsomt” medie hvor modtageren har mulighed for at være næsten 100 % anonym. og man kan ikke engang lige slette oplysninger man fortryder, dvs det kan man men de bliver i Google’s chache et stykke tid. Man er derfor meget sårbar hvis man offentliggør følsomme oplysninger. Men det kan jo være meget forskellig fra person til person, hvad der opfattes som for følsomt til offentliggørelse.

    Ang. “sælger”: Hvis man gerne vil have at ens blog “sælger”, kan man fylde den med ord som “babes”, “masturbere”, “pik” og lignende (nu stiger besøgstallet til din blog nok) – men hvad er ideen i det?

    Blogging handler mere om at kreere noget —tekst, tegninger -, og dele det med dem som er interesserede, i stedet for at skrive det i en skrivebordsskuffe eller slet ikke skrive det… det er sjovt og udviklende… Lidt som at skabe et kunstværk, fx. skrive en bog, bare i miniformat og mere løst og afslappet. Kunstneren involverer sin egen personlighed men for at fortælle en god historie.

  3. Pingback: Stinnes Speciale

  4. Jeg tror, man skal være meget varsom med at skære alle bloggere over een kam, hvad selviscenesættelse angår. Det er der helt klart nogen, der har for øje, men efter min mening er de bedste blogs dem, der handler om folks mening og ikke om folk selv.

    Altså igen en skelnen mellem det personlige og det private.

    Hvis du kigger på de fleste andre medier, så handler de netop om –
    1: at gå så tæt på som muligt,
    2: at tilegne sig så mange seere/lyttere/læsere som muligt og
    3: at eliminere holdning og mening til fem fesne sekunders unuanceret snik-snik hvis fornemmeste opgave er ikke at stride mod punkt 2.

    Blogs er efter min menig det stik modsatte: Det handler først og fremmest om at have en mening, og i høj grad om at tilkendegive den. Det handler om at finde de tre personer, der gider lytte seriøst til dig, mere end at finde fem tusind ligeglade zombier, der helt ikke siger dig imod. Og så handler det til sidst ikke nødvendigvis om at komme tættere og tættere på. Det er i hvert fald ikke noget kvalitetskriterium i sig selv, ligesom det synes at være i ugebladene og i primetime tv.

  5. Det er faktisk klogt tænkt af Dr. Jones!
    En blog er ikke afhænigig af antallet af læsere, modsat klassiske medier, hvor teksten skal sælge til så mange som mulig. – Bloggen er nemlig gratis, og man kan tillade sig at have en mikroskopisk læserskare – måske kun ens mormor. God pointe.

  6. Sex sælger, og “velskrævende” bloggere vil nok kunne tiltrække sig en del opmærksomhed. Selv sætter jeg mest pris på de velskrevne … 😉

    Men hvad er det, der skal sælges?

    En blog er vel i sagens natur personlig. For mig er modsætningen neutral/holdningsløs – altså som en art nyhedsmedie, er jeg tror langt langt de fleste bloggere blogger fordi de har nogle pointer og meninger at give udtryk for.

    Men fordi man udtrykker sine holdninger offentligt, behøver man jo ikke også invitere tilhørerne ind i ens stue eller soveværelse.

    Det er “vigtigt” for mig, ikke at være privat, fordi det ganske enkelt ligger uden for formålsparagrafferne for min blog. Min blog handler om mine tanker – og ikke om, hvem jeg kysser med eller hvordan jeg har det på min arbejdsplads.