Så er specialet her

Mit speciale kan downloades på nedenstående link
(opgaven i en fil og bilagene for sig).

Titlen er : På jagt efter sociale netværk mellem danske weblogs

Det starter sådanne her…
Begrebet weblog er ti år gammelt, men interessen for blogs viser sig først nu for alvor i Danmark. Formen spås et stort potentiale, men herhjemme har vi endnu ikke set den store samfundsmæssige effekt, så fremtiden vil vise, om fænomenet er på vej frem eller topper i popularitet netop nu. I dette speciale vil jeg søge at afdække, hvordan danskerne i praksis anvender weblogs som personlige projekter samt undersøge nogle af dets potentialer som social software.

Endnu en gang mange tak til alle der har bidraget, det har være en spændende og lærerig proces.

Hent: Speciale

Jeg har skrevet meget, men der kan siges meget mere om det emne.
Rigtig god læselyst til de der orker.

Advertisements

12 responses to “Så er specialet her

  1. Glæder jeg mig til at læse 🙂

  2. Kære Stinne.

    Det er utrolig grundigt stykke arbejde du har gjort. Jeg har foreløbig kun skimmet din rapport, der ser spændende ud. Når jeg får en ledig stund vil jeg studere den grundigt.
    Jeg er dog ikke helt enig i din konklusion omkring politiske weblogs. Der er helt afgjort sket en mindre eksplosion i de seneste seks måneder og ser vi i retning af USA kan vi fornemme hvad der venter os. Her er Hillary Clinton en meget afgørende trendsetter.
    Jeg vil dog sige at i tilfældet med dit speciale kan du ikke lade dig diktere af udviklingen og da det går endog meget stærkt kan analysen altid kun blive et tidbillede.
    Min spådom er at de politikere der kort op mod næste valg lancerer weblogs ikke vil få succes med det. Læserne af weblogs forventer andet og mere end en periodisk weblog. Det skal være et fortløbende projekt, som man også kan forvente vil fortsætte efter valget.

    Jeg krydser fingre for et godt resultat!

    Mvh,

    Benny

  3. Hej Benny
    Politisk brug af weblogs er bestemt et interessant emne, og de findes bestemt og har potentiale for at øve indflydelse. Mit ærene var dog at tage temperaturen på den danske blogosfære netop da (september 06). Jeg fandt ikke tegn på samfunds omvæltende politisk aktivitet på weblogs, derfor har jeg fokuseret på en anden del af blog-aktiviteten, som jeg fandt mere fremtrædende.
    Samtidig ser jeg en begrænsning i weblogs potentiale som politiske kommunikationskanaler i det de (indtil vider) har et relativt lille publikum og let bliver selvreferende lukkede kommunikationssystemer (man læser primært dem man er enig med). Ser man eks på Howard Deans kampagne, som ofte fremhæves i relation til weblogs potentiale, fik han en masse omtale, men det fik ham jo langt fra valgt.

    Lisbeth Klastrup har bla. Behandlet emnet, jeg ved også at der snart kommer et speciale med netop dette fokus fra IMV på Aarhus universitet. Det vil være interessant at holde øje med.

    /stinne

  4. Pingback: Overskrifts underskrift » Speciale om weblogs til download

  5. Jeg glæder mig til at studere din rapport nærmere. Og ønsker dig god vind, med eller uden blog!

    Kærlig hilsen,
    Irene

  6. Hej Stinne.

    Det er et kanon arbejde du har lavet omkring blogs i Danmark. God vind fremover 🙂

    /Maltesen

  7. Tillykke Stinne, godt arbejde. Kan godt lide dine betragtninger om bloggens håndtering af modsætningen det privatliv vs. offentlighed, og karakteriseringen af en blog som et personligt radioprogram! og om “svage relationer”… interessant læsning.

    Det eneste jeg vil kritisere er at det af og til virker som om der drages kvantitative konklusioner på de kvalitative interview med 24 respondenter (om kønsfordeling og professionel baggrund). Men det tager du jo højde for i afsnittet om Validitet.

    Men spændende projekt, der er lykkes rigtig godt, og held og lykke!

    Anne

  8. Hej Anne
    Tak for din kommentar, du har helt ret det giver ikke mening at sige noget kvantitativt om blogosfæren ud fra mit beskedne datagrundlag. Mit ærene var at samle lidt op og udpege nogle tendenser i det indsamlede materiale. Det håber jeg fremgår af metodeafsnittet. .
    Hilsner stinne

  9. Hej Stinne, har nu hentet dit skriv og glæder mig til at studere det nærmere over week-end’en.
    Good luck fremover med hvad end du måtte rode dig ind i.

  10. Det gør det bestemt.

    Anne

  11. Kære Stine, links virker ikke længere….kan du sende mig din speciale. Jeg er meget interesseret.

    Tak 🙂