Category Archives: Spørgsmål

Svar på spørgamål

Jeg vil lige gøre opmærksom på det nye punkt 7 svar på undersøgelse, jeg har samlet et overblik over de 24 svar jeg har modtaget. 1000 Tak til jer der har taget tid til at være med.

Blogroll’en

En del af min opgave går på at undersøge blogrolls, som et tegn på netværk. Det lader til at være et hot emne læs her,her, og her og her jeg har tidligere skrevet om det her, nu har jeg samlet de svar jeg har modtaget her.

 

Det ser ud til at blogroll kan bruges på mange måder; til at udtrykke et tilhørsforhold, til mobning, til inspiration og til at holde styr på dem man gerne vil læse. Min personlige ynglings svar er dog ”Jeg ved ikke, hvad blogroll betyder.” – måske det ikke er så vigtigt.


SPØRGSMÅL: Hvilke links findes på din blogroll?
> Ingen – og jeg ved faktisk ikke, hvad en blogroll er.

> Alle højreorienterede danske, minus dem jeg finder racistiske eller på anden måde problematiske. De bedste udenlandske.

> Links til andre blogs jeg læser – jeg læser omkring 60, men har valgt nogen ud, som jeg anbefaler i min blogroll. Nogen som jeg håber at andre også har lyst til at læse.

> Et par links til blogs jeg læser og som jeg syntes er kvalitet. Jeg læser mange flere, men det er kernen.

> Jeg har delt min blogroll op i to: een der matcher bloggens profil og een der linker til de mennesker jeg kender IRL.
> I min blogroll findes de blogs som jeg læser dagligt.
> De fleste er blogs som omhandler hverdagen, enkelte om mit fagområde.
> Links til blogs jeg syntes er gode og som jeg syntes ligger op af det jeg selv gerne vil bruge min blog til.

> Pt. er der kun to links på min blogroll.
> Jeg arbejder på at finde flere relevante. Har ikke fundet andre blogs om oplevelser endnu.
dem jeg selv vil have nem adgang til, dem jeg finder værd at gemme

> Links til venners og bekendtes blogs samt til mit trossamfund

> Alle dem jeg er faldet over, kan lide og har husket at lægge ind.

> Check det selv

 

 

SPØRGSMÅL: Hvad udtrykker de, hvorfor har du valgt disse og ikke alle mulige andre?
> Det er folk som jeg respekterer.

> Jeg har valgt disse for at vise en eller anden form for samhørighed med dem, jeg linker til, eller for at anbefale dem.

> Jeg bruger blogrollen som smiger, som profilforstærker og så en hjælpende hånd til vejfarere på nettet.

> Min blogroll bruger jeg til at præsentere familie og venner der også blogger, og til en samling af links jeg synes er gode, sjove, nyttige eller kloge.

> Hvor ofte opdaterer du din blogroll?
> Blogrollen bliver opdateret cirka en gang pr. måned – og det sker, der ryger blogs ud, fx hvis de er inaktive.
> Hver 14 dag

> Jeg opdaterer et sted mellem hver dag og hver 3. måned – afhængig af hvor mange blogs jeg læser og om de, der anbefaler, ændrer sig.

> Den er dog ikke specielt opdateret og burde faktisk blivet gennemgået…
> Jeg opdaterer min blogroll for lidt.

> Opdatere når folk skriver dårligt (de ryger af…) eller hvis en ny fanger min interesse.

> jeg tilføjer nye links regelmæssigt – og sletter døde links en gang eller to om året

> Jeg opdaterer dem sjældent.

> Jeg rydder op i dem en sjælden gang i mellem og sletter dem jeg ikke bruger / der ikke virker mere.

> Min blogroll ændrer jeg ofte.

 

 

SPØRGSMÅL: Sletter du nogle sinde links fra din blogroll eller tilføjer du kun? Hvorfor?
> Ja, men det er fordi jeg fortsat tror på dem som er på pt.
> Jeg sletter af og til, og tilføjer ofte – men burde nok prioritere det højere. Mange blogs dør efter kort tid.

> Sletter altid når jeg tilføjer en ny – hvad skal man med en lang forældet liste af links? Det er jo en anbefalingsliste, ikke en rygklapperliste.

> Jeg har slettet nogle enkelte link til blogs som holdte op med at blive opdateret.

> Den bliver meget sjældent opdateret, og det er sådan set en fejl. Jeg burde i virkeligheden slette den helt… hvis andre blogs skriver interessante indlæg burde jeg i stedet skrive et indlæg hvor jeg bare henviser.

 

 

SPØRGSMÅL: Hvad bruger du selv din blogroll til og hvad vil du gerne have at andre bruger den til?
> Jeg bruger blogrollen mest til inspiration – fx til at finde ideer til emner og til at finde links til andre, interessante blogs.
> Til en form for respektoversigt. Jeg skal kunne stå inde for dem.
> Jeg bruger den ikke til så meget, men flere ser mere og synergi-effekten skal man ikke underkende. Jeg bruger min blogroll til et hurtigt link til de blogs jeg læser dagligt. Folk må selv bestemme om de vil klikke sig videre fra min side.
> Jeg bruger den til at vise min association med andre weblogs, og for flere besøgende hjælper den nok til at placere mig ift. andre bloggere (altså: hvem kender jeg i blogverdenen)

> Til at se hvem der kender hvem…

> Og ja. Det betyder da noget at være på andres blogrolls og have læsere. Sådan er det for alle mennesker. Men som sagt er det ikke afgørende for hvad jeg skriver. Jeg er kommer på andres blogrolls netop fordi de kan lide min stil.
> Jeg bruger den til at surfe blogland, og det bruger jeg også andres blogroll til.

SPØRGSMÅL: Bruger du blogrollen på andre sider? Til hvad? Nej.

> Har rimeligt overblik over blogverdenen. Vil jeg læse en side, så behøver jeg ikke hjælp fra andre.
> Ja, hvis jeg læser en blog jeg virkelig synes om, så tjekker jeg også nogen blogs ud fra deres Jeg har selv fundet mange interessante blogs via andres blogroll.blogroll–
> Jeg klikker tit rundt for at følge med. Jeg bruger ikke blogrolls fra andre sider regelmæssigt, men nogle gange lader jeg mig da inspirere til at finde nye blogs via andre blogrolls.

Bloglines
> Min egen blogroll ligger på bloglines, men jeg bruger den som rss reader og det er faktisk den eneste måde jeg følger med i blogs på i dag.
> Jeg har ikke links til de blogs jeg oftest læser, da de ændrer sig hele tiden I stedet bruger jeg bloglines.com

Det var ordene her fra om blogroll i denne omgange. 

Metarefleksionen: Det ser ud til at min blog er i et netværk (blive linket til og linker tilbage), så en måde at komme i netværk er at skrive om noget der optager de andre blogger.

Er alle blogger skabs-Big-Brother-deltager?

De svar jeg har modtaget peger på at bloggere skriver om livet fra deres perspektiv fordi de kan lide at skrive, og de kan lide det endnu mere hvis det bliver læst.
Aisling Kelliher forklare i Everyday Cinema (2004) hvordan historiefortælling er et fundamentalt instrument til at skabe orden og genkendelighed i det kaos som hverdagslivet umiddelbart udgøre. Ved at beskrive og udveksle oplevelser og erfaringer kommunikere vi det der er betydningsfuldt. Derigennem besvares fundamentale spørgsmål om hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvad vi søger at opnå.
Webloggen er et godt medie til at imødekomme dette, på den ene side giver den tekstbaserede form ro til refleksion samtidig med at den lette opdatering aspirerer til dagligt brug.
Vi søger hele tiden at bevæge os mellem direkte oplevelser, kognitive og emotionelle refleksioner og vore fortalte repræsentationer og fortolkninger. Ved at bearbejde de direkte oplevelser til formaliserede beskrivelser deltager vi identitetsskabende aktivitet der hjælper os til at forstå og formidle hvem vi er som individer og medlemmer af et større kulturelt fællesskab. Kelliher referere til Bernstein som skriver ”no individual on their own can substantially remake themselves”, men ved at dele vore fortællinger deltager vi i en fælles proces hvor vi kommer til at forstå os selv og vore handlinger på en refleksiv og meningsbærende måde. 

Men så sendte Mikkel et link til artikel Kvinder elsker at blogge, som lægger et lidt andet perspektiv på motivationen, kvinder blogger ikke for 15 min fame men for ”15 people of fame. For bloggere handler det om, hvor mange, der læser din blog” skriver journalisten.   Har jeg mistolket de svar, jeg har fået, når jeg tror i gør det fordi i kan lide at skrive? Hvor mange her har faktisk været eller overvejet at gå til casting på et reality show?  

** Opdateret d. 28.3.07
Anne Scott Sørensen som citeres i ovenstående artikel, har bedt mig linke til hendes egne tekster, hvor hun udlægger et mere nuanceret syn på sagen, end den der umiddelbart fremgår af artiklen.
Anne Scott Sørensen: “MARIEBERING.DK og annepanne.dk. Weblog’en som performativ selvfortælling”. I: Birgit Eriksson m.fl.: Smagskulturer og formidlingsformer. Aarhus: KLIM, 2006

Anne Scott Sørensen: Om ‘livet i al almindelighed’. Den personlige blog mellem det private og det offentlige. Hvor går grænsen? Et forskningsprojekt under FKK. Arbejdspapir 3, 2006 (Kan downloades på http://www.high-tension-aesthetics
.com under projekter/arbejdspapirer).**

Måske er det bare en tendens i vores tid. Anne Jerslevs har noget meget interessante refleksioner om emnet i to artikler bragt i Information: Det intime og Desperate mennesker onanerer for åben skærm hvis du ikke kan se artiklerne må du mugge over avisens politik på området eller bruge dit netværk til at skaffe log in.

Hvad får jeg for min weblog?

Jeg har fået uvurderlige input til mit speciale  De der har svaret på mine spørgsmål har:

  • Fået svar på hvem der skrev: “Good writers borrow, great writers steal”?
  • modtaget bunke artikler om ting der interessere
  • Et sted at sove
  • Fået hint om en god koncert
  • Modtaget en strikke prøve med posten
  • Fået indtil flere artikler er udgivet (ad de klassiske kanaler)  
  • Det er blevet til et job eller to
  • Frugtbare samarbejder
  • Og uendeligt mange gode råd og debatter  

Alt sammen fra folk de ikke kendte før de begyndt at blogge. Det er da fantastisk!
Hvorfor giver folk så meget tilbage, til gengæld for at bloggerne fortæller om deres personlige vinkel på et emne eller tilværelsen generelt?  

Mit bud er, at det må hænge sammen med, at der over tid opbygges relationer som bygger på fælles interesser der ligner venskaber vi har i den fysiske verden.

Hvorfor personligt men ikke privat?

De der har svaret på mine spørgsmål lægger vægt på, at deres weblog er personlig men ikke privat. En skriver meget karakteristisk for de svar jeg har modtaget:

”…jeg skriver personligt, men ikke privat, hvilket er en vigtig distinktion. Det betyder, at jeg ikke skriver om ting der er tæt på, såsom kærestesorger, men at jeg har en personlig og anekdotisk vinkel på de ting jeg skriver om” 

Weblogs offentlig karakter
Bloggerne er beviste om mediets offentlig karakter, de lægger vægt på ikke at udlevere dem selv eller andre, på en måde der kan være skadelig i andre sammenhænge. De er opmærksomme på at alle har adgang til deres weblog, og at indlæggene vil kunne findes i gennem søgning på nettet i fremtiden. De lægger vægt på ikke at skrive noget de vil kunne fortryde senere i livet. – Stor bevisthed om mediet.

Selviscenesættelse
Jeg har en opfattelse af at blog-aktiviteten er en bevist selviscenesættelse, hvor afsenderen arbejder med, at skabe et billede af sig selv der stemmer overens med hvordan de gerne vil opfattes af omverdenen

Det er ikke en komplet optegnelse over bloggerens liv, men et udpluk af det de ønsker at vise omverdenen om dem selv, præsenteret i en form som løbende udvikles for at imødekomme afsenderens ønske om selviscenesættelse.  

Ingen slibrige detaljer
Bloggerne vil anerkendes for den velskrævende fremstilling og deres personlige vinkel på verden omkring dem. De tager stor afstand fra at sælge ud og skaffe opmærksomhed ved at offentliggøre private detaljer og muligheden for at lure i intime detaljer.    
 

FORKLAR MIG LIGE:
Er det rigtigt set?  
Hvorfor er det så vigtigt ikke at være privat?
 Sex sælger hvorfor tager “rigtige” blogger sådanne afstand fra det?  

SVAR på spørgsmål nr 1: Hvorfor har du en weblog?

Der er nok lige så mange grunde til at blogge som der er bloggere, jeg har forsøgt at opdele de svar jeg har modtaget i nogle grupper. Neden for kan du se nogle citater.
En faktor der hyppigt nævnes er lysten til at skrive og blive læse. Og ønsket om at dokumentere hverdagen og kommenterer omverdenen på egne præmisser. Og så er der os der bare synes mediet er interessant.  

Dem der kan lide at skrive og blive læst:
”Jeg kan lide at skrive, sludre, bevæge mig, være orienteret om alt imellem himmel og jord.”
”For at træne mig selv i at skrive, så alle og enhver kan se det”
”Jeg elsker at skrive og gerne vil have et publikum til det jeg skriver – det er fedt at få feedback med det samme.”
”Jeg kan lide at skrive, at formulere mig og se mine ord på skrift.”
”For at øve mig i at skrive underholdende og korrekt.””For at have et visitkort og et sted at få respons på mine tekster.” 

Dem der ønsker at dokumentere livets gang:
”…Rejse, berette om mine oplevelser.”
”…dele små og store ting fra min hverdag, links etc.”
”…aktuelt i mit hoved rum for reflektioner & teoretiske udkast”
”For at dokumentere min hverdag” 

Kommenterer:
”Jeg kan lide at kommentere på dette og hint.” 
Opretholde kontakt:
”For at holde kontakten med venner og familie” 

Fagligt:
”For at skabe debat om mit fagområde, som der ikke findes så meget om på den dansk.” 
Frihed til at tale:
”Jeg debatterede i en årrække på diverse netavisers debatfora, men da Politiken begyndte at censurere mistede man ofte gennemarbejdede indlæg – det motiverede mig til at starte en hjemmeside selv.”

Mediet:
”For at prøve at bygge hjemmesider, for at eksperimentere med nettet (oprindelige motivation)”
”Jeg lærer en masse om hvordan www fungerer. Webdesign, web 2.0, kommunikation, billeder osv.”
”Jeg interesserer mig for weblogmediet… holde øje med, hvad der rør sig af teknologier inden for Internettet”

UPDATE: Den store weblog undersøgelse

Nu med let at bruge online svar form, se alle spørgsmålene her: Den store weblog undersøgelse