Category Archives: Weblogs

Jeg blogger videre

Dette er bare en lille reklame for det jeg laver nu, hvor specialet er afleveret.
Jeg blogger videre på www.decorate.dk . Nu som “Corporate-Blogger”

Jeg er med til at starte et nyt community om design og boligindretning, det kan du læse meget mere om på bloggen.

3 netværkstyper

Tideliger har jeg skrevet om netværk ud fra links på webloggen. Men jeg mener man skal forstå de sociale relationer i forhold til individets samlede sociale virkelighed. Altså både online og offline.
Jeg finder at netværkerne på weblogs er meget forskellige, og at det derfor er relevant at opdele dem i tre hoved grupper.
Type A: netværk distribueret mellem weblogs, som det ses hos eksempelvis Furien. Her sker den sociale interaktion på kryds og tværs mellem weblogs. Deltagerne benytter sig af stærke netværks teknologier så som ping-back, og Track-back samt aktiviteter mellem weblogs. (se foregående indlæg)  
Type B: netværk centraliseret omkring én weblog, som det ses hos Emme, her er det primært Emme der som vært styrer den sociale interaktion, kun kommer med oplæg og fungerer som ordstyrer på webloggen.   
Type C: weblog som medie for offline netværk, som det ses hos Sanne. Her fungerer webloggen som et medie for opretholdelse af eksisterende sociale relationer i den fysiske verden.   

De netværk jeg identificerer hos Furien og Emme er aktive i blogosfæren, her udvides afsenderens sociale netværk og webloggen kan derigennem bidrage til at øge adgangen til resurser. Sannes weblog derimod har som primær funktion at opretholde eksisterende relationer, jeg ser ingen tegn på at den vil bidrage til at udvikle hendes sociale netværk.   

Og hvad så?
Hvis man vil skabe et netværk via weblogs, hvis man eks vil bruge netværk omkring weblogs kommercielt. Eller til personligt at tilvejebringe resurser. Må man først beslutte hvilken type netværk man ønsker at lave, med udgangspunkt i hvilket netværk der bedst tjener formålet.
Når man har besluttet det. Ser det ud til at man med fordel kan gøre følgende:
Type A: Find en gruppe som har et netværk du kunne have glæde af at være en del af, dyrk det så det vokser og bliver stærkere.
Type B: Vælg din niche og få de andre til at komme til dig, fordi du kan give dem noget de ikke kan finde andre steder.
Type C: Skab et netværk offline, udnyt weblogs muligheder til simpelt intertekstuelt re-mix, kombination af billeder og tekst, og let adgang til transmission.
Så: go network!

Typer af weblogs

*ingen kan li at komme i kasser, men jeg har gjort det alligevel! For at danne et overblik over dk weblogs*

Fordelingen af danske weblogs

Et hurtigt blik på kønsfordelingen viser en vis usikkerhed i nedenstående figur, men det ser ud til at den fordeler sig med 50% til hver side. Det er i modstrid med de resultater som Herring et al. præsenterer i artiklen Women and Children Last: The Discursive Construction of Weblogs der peger på at kvinder er stærkt repræsenteret som afsendere af weblogs.

Ved at opdele de indsamlede weblogs ud fra denne kategorisering fås ovenstående billede. Her stemmer fordelingen overens med Herring et al. fund, som finder at de fleste weblogs er personlige beretninger om hverdagen. 

Den videre analyse fokuserer på de personlige weblogs, det er dem der er stærkest repræsenteret, som det ses i diagrammet ovenfor udgør de over 2/3 af de indsamlede weblogs. Det er samtidig her jeg finder tydeligst tegn på netværk i den danske blogosfære.

For at besvare mit første spørgsmål, hvordan ser den danske blogosfære ud?, har jeg indsamlet alle registrerede feeds fra overskrift.dk i løbet af et døgn, den 3. september 2006. Det resulterede i indlæg fra 340 weblogs. Jeg gennemførte min undersøgelse på en hverdag over et helt døgn. Jeg forventer derfor, at de weblogs jeg har indsamlet udgør er repræsentativt udsnit, fordi indsamlingen løber over et tidsrum hvor både private og professionelle må forventes at skrive indlæg.

Weblog begrebet dækker over mange forskellige typer af hjemmesider. For at danne mening af den lange liste af weblogs jeg indsamlede gennemgik jeg dem og grupperede dem. For at gøre dette var det nødvendigt at opstille nogle rammer for fortolkning, her virker opdelingskriterier ud fra indhold og motiv oplagt. Typologisering af weblogs gribes forskellig an i litteraturen, men et logisk skel synes at være mellem de der får penge for at blogge og de der gør det i deres fritid, da de har forskelligt formål og motivation. Dette understreges i et tydeligt skel i litteraturen; Stone, Nardi et al. og Seafaty beskriver de personlige weblogs og motivationen for deres udbredelse. De forholder sig ikke til distinktionen mellem, afsendere der blogger for at opfylde et personligt behov, og afsendere der blogger som en del af et personligt virke, de undlader fuldstændigt at behandle den gruppe der blogger professionelt. Holm og Scoble derimod karakteriserer virksomheds weblogs, men forholder sig ikke til hvorledes disse differentiere sig fra personlig weblogs. Jeg mener denne distinktion er vigtig, fordi de to typer weblogs er grundlæggende forskellige i deres motiv og dermed også i den måde de fortolkes af læseren.
Således opdeles i to hovedgrupper: De personlige, hvor afsenderen skriver for sin egen skyld. Og de professionelle hvor afsenderen skriver som en del af sit professionelle virke. De to grupper overlapper dog på mange punkter hinanden, da min undersøgelse viser at hovedparten (16 af 24) arbejder med IT og kommunikation, og derfor også har en professionel interesse i at udforske mediet. 
For at få et overblik tager jeg udgangspunkt i opdelingen mellem personlige og professionelle weblogs, disse opdeles yderligere i undergrupper ud fra indhold og formål. Stone der opdeler blogosfæren i tre grupper, teknologiske, politiske og dagbøger. Nardi opdeler med udgangspunkt i afsenderens motiv i følgende grupper: dokumentation af livet, kommentarer, afløb for følelser, terapi gennem skrivning, interessefællesskaber. Jeg trækker således på definitioner fra ovenstående litteratur i relation til observationer til den indsamlede oversigt over danske weblogs.  

De personlige weblogs, som er den jeg ser flest af, en genre der primært fortæller om stort og småt i afsenderens liv. Det er denne gruppe som har givet anledning til den gængse beskrivelse af weblogs som dagbøger på nettet. Men personlige weblogs kan også være meningstilkendegivelser med indlæg til den aktuelle debat og interessefællesskaber som behandler eksempelvis faglige emner, som afsenderen har stor viden om og ønsker at diskutere.
Weblogs der skrives professionelt er ligeledes en sammensat gruppe som dækker over Virksomheds weblogs hvor webloggen er et markedsføringsværktøj. Her under findes også en gruppe professionelle weblogs som skrives til aviser og lignende. Desuden findes weblog som skrives af politikere, disse er særligt aktive i forbindelse med valgkamp, weblogs fra organisationer og offentlige institutioner hvis formål er at skabe information og dialog, samt forsker weblogs til videndeling og information om forskernes arbejde.
Disse kategorier kan viser weblogs diffuse karakter. Nedenfor opdeles og diskuteres de enkelte kategorier yderligere og biddrage til at tegne et billede af den danske blogosfæres sammensætning ud fra de weblogs jeg har indsamlet.

Personlige weblogs

Gruppen af personlige weblogs står for den største andel af danske weblogs, 300 af de 340 weblogs jeg indsamlede feeds fra over et døgn på overskrift.dk. Jeg vælger at opdele dem på følgende måde.
Nardi har tre typer dokumentation af livet, kommentarer, afløb for følelser som jeg synes flyder sammen på de personlige weblogs jeg har fundet derfor slås de sammen til en gruppe, det er fristende, som Stone gør det, at kalde dem dagbøger men det er et prædikat som bloggerne selv tager skarp afstand fra, dette diskuteres i afsnit 6.2. derfor vælger jeg at benævne denne gruppe notesbøger over hverdagen. Den næste gruppe benævner Stone de politiske weblogs, og de falder ind under den gruppe Nadi kalder kommentar weblogs, jeg vælger at benævne dem meningstilkendegivelser, fordi de diskuterer samfundsmæssige problemstillinger men ikke nødvendigvis skrives ud fra et politiskperspektiv, samtidig finder jeg det nyttigt at differentiere denne gruppe fra de weblogs der skrives af politikere. 
Endvidere er der den gruppe Stone benævner teknologiske weblogs det mener jeg er for snævert, det afspejler at weblogs førhen primært har været skrevet af folk der interessere sig for teknolog, men nu er andre også begyndt at tage mediet til sig. Derfor finder jeg det anvendeligt at bruge Nardis begreb interessebaserede weblogs som også tager højde for gruppen af weblogs der specifikt behandler et emne som ikke nødvendigvis har et teknologisk fokus. 
Som en særlig afart af notesbøger over hverdagen finder jeg rejsedagbøger, en kategori af weblogs som er startet i forbindelse med et længerevarende udenlandsophold. Jeg finder også eksempler på gruppe weblogs der skrives af flere afsender, tematisk findes de i alle de ovenstående kategorier. 
Ud over disse personlige weblogs findes gruppe weblogs på fora som Skum.dk og Arto.dk. disse weblogs ligner på mange måder notesbøger over hverdagen, men fungere som en del af en personlig profil på forum. Jeg behandler ikke denne gruppe her, da jeg mener de bør undersøges i sammenhæng med det forum de er en del af.  

Notesbøger over hverdagen: eksempelvis many.dk og djules.dk.
Disse weblogs skrives af individer. Formatet ligner dagbogsoptegnelser, man kan også kalde dem deskriptive dokumentarister som dokumenterer hvad de finder interessant i deres hverdag. Denne gruppe skriver med udgangspunkt i egne interesser for at opnå personlig anerkendelse fra deres læsere. Disse weblogs popularitet afgøres af boggerens evne til at fange et publikum med sin skrivestil. Kvinderne er toneangivende i denne genre, men mænd også stærkt repræsenteret ve eksempel vis blog.sonder.dk og stenstrop.dk. 
Følges disse weblogs over længere tid ses en udvikling i skrivefærdigheder, de der bliver ved med at blogge holder af at skrive og bruger bloggen til at eksperimentere med og udvikle egne evner. Med tiden udvikler mange af bloggerne også et personligt layout på webloggen som afspejler det billede de gerne vil fremstille om sig selv.
Præmissen for disse weblogs er at afsenderen antager at andre gider læse om hverdagens små og store hændelser som de udspiller sig fra afsenderens perspektiv. Det viser sig at der er en vis interesse for at læse denne type beretninger. Læserne motiveres af den identifikation de føler med afsenderen og glæden ved at læse en god historie.
Internettet er traditionelt et drengenes medie Men set ser ud til at webloggen er en form der tiltaler kvinder.

Meningstilkendegivelser: eksempelvis uriasposten.net, punditokraterne.dk
Denne gruppe kommenterer alt fra Irak-krigen, præsidentvalget, til copyright-regler. På mange måder minder de om de notesbøger over hverdagen, i det det er en enkelt person som skriver om det der optager ham. Samtidig prøver de at levere et kritisk supplement til de etablerede mediers dækning af nyheder.
Lige som Internettet er godt til at samle interessefæller er det også godt til at støtte meningsfællesskaber. I Danmark ses for eksempel en gruppe højreradikale, som bruger weblogs til at styrke hinanden i deres kontroversielle meninger. Denne gruppe bruger weblogs som et middel til at give et marginaliseret mindretal en stemme.
Disse netværk af weblogs er forbundet med meget stærke relationer, og bloggerne er aktive i deres opposition mod det etablerede samfund.

Interessebaserede weblogs: eksempelvis thomas.boelskifte.dk og bryg.blogspot.com
Internettet er et stærkt medie til at forene interessefæller på tværs af fysisk afstand. Mange weblogs udnytter dette. Udbredelse af nørdviden og opbyggelsen af interesse fællesskaber er det primære fokus for disse weblogs, de forholder sig stringent til det afgrænsede emne webloggen behandler.. Motivation for at skrive er at vise hvad man kan og ved, samt at samle informationer om et emne der interessere en. Derved kan bloggeren få anerkendelse fra andre med samme interesse. Disse weblogs læses for at få inspiration og information om specifikke emner. De er meget specialiserede i deres emne valg og anvender ofte et teknisk sprog der retter sig til en snæver målgruppe med samme interesse. Mange af disse weblogs skrives på engelsk da det derved at muligt at nå et større publikum, det har formodentlig også indflydelse at den information som bloggeren selv indsamler ofte stammer fra engelsksprogede kilder.
Nogle er meget teknologifikseret med det findes weblogs om alverdens forskellige emner. thomas.boelskifte.dk, justaddwater.dk er eksempler på teknologi weblogs de skriver om weblogs, cms, rss, podcasting osv. men interesse blogs kan også være fansider, hvor blogger med passion for en enkelt sag skriver. eksempel 1000kr.dk weblog om penge og labribryg.blogspot.com, bryg.blogspot.com og chrillesen.dk/bryglog som er et netværk af weblogs om ølbrygning.

Der findes også weblogs som består af vittigheder, løgnehistorier og skæve vinkler på tilværelsen. Disse weblogs er ofte blandet med dagbogsformen, men kan også være udformet som en lang satire, hvor bloggeren aldrig afslører sit sande jeg, men skriver som en kommentar til samfundet, dette ses eksempelvis på rygter.dk.

Rekruttering af skribenter til fagmagasiner, sker primært fra de interessebaserede weblogs. Et eksempel er scienceblog.dk, en weblog der umiddelbart fremstår meget udynamisk, fordi der ingen kommentarer er til indlæggene selv om bloggen er velskrevet og har eksisteret i lang tid. Men siden har mange læsere, og bloggens høje kvalitet har ført til at afsenderen har fået job som skribent på et webmagasin.

Rejsedagbøger: eksempelvis sanneijordan.smardlog.com
Disse weblogs er ofte rige på billeder og detaljerede beskrivelser af livet i udlandet. Formål er at dokumentere et længerevarende udenlandsophold og holde familie og venner opdateret.

Gruppe weblogs: eksempelvis juniorama.dk
Weblogs med flere afsender findes under alle de ovenstående kategorier. De kan have forskelligt formål og indhold men adskiller sig ved at de har flere skribenter. Det kan få dem til at virke mere introverte, de anvendes ofte til intern kommunikation mellem deltagerne, men er på grund af mediet også tilgængelig for andre.

De professionelle weblogs

De kommercielle weblogs modtager størst interesse fra litteraturen, her man øjner muligheden for at udnytte mediets til nye former for markedsføring og pleje af kunderelationer. Men gruppen af bloggere der skriver som en del af deres professionelle virke er broget. Her findes forsker weblogs og weblogs skrevet af studerende som anvendes til videndelig og synliggørelse af det arbejde som gennemføres. Det offentlige, eksempelvis biblioteker, eksperimenterer også med weblogs som en måde at informere og engagere. Politikere der blogger som supplement til den traditionelle mediedækning. Og virksomheder blogger som en del af deres image og markedsføring, og virksomheder der blogger som en del af den interne kommunikation. Journalister der blogger som et supplement til avisens artikler.

*opdateret d. 15.12 fordi jeg muligvis har væert lidt hurtig*

jeg har tegnet netværk

Her har været stille for jeg har arbejdet, jeg har tegnet netværk.

Jeg har arbejdet ud fra:

Garton, Laura  et al. (1997): Studying Online Social Networks beskriver en generel tilgang til netværksanalyse online, og opstiller praktiske metodikker til at gennemføre netværksanalysen. Jeg bygger i høj grad min metodiske tilgang på deres anvisninger.Undersøger relation mellem individer karakteriseret af indhold der udveksles, relationens retning og relationens styrke defineret ved frekvensen hvormed individerne interagerer, mængden af socialkapital som udveksles, samt værdi af det der udveksles. 

Chin, Alvin & Mark Chignell (2006): A Social Hypertext Model for Finding Community in Blogs Søgeer at opstille en formel metodologi til identifikation af sociale netværk på weblogs. Som udgangspunkt refereres til McMillan, D. W. and Chavis, D. M. Sense of community: A definition and theory. der definere et fællesskab (community) med udgangspunkt i deltagernes følelse af at være en del af dette fællesskab.

  1. følelsen af medlemskab
  2. følelsen af gensidig indflydelse eller påvirkningskraft
  3. følelsen af gensidig behovsopfyldelse
  4. følelsen af at dele emotionelle relationer gennem regelmæssig kontakt.

Efimova, Lilia og Stephanie Hendrick (2005): In search for a virtual settlement: An exploration of weblog community boundaries og Gotved (1999): Cybersociologi – det same på en anden måde tager udgangspunkt i urbaniteten som forståelsesramme for social interaktion på weblogs.  De søger efter konkrete tegn på fællesskaber på Internettet, de taler med artefacts of its visual setelment. Efimova et al. mener ikke netværket skal findes på den enkelte weblog men i rummet imellem dem, lige som fællesskabet i en by ikke findes i de enkelte huse men i måde indbyggerne befolker rummene. Visuelle tegn på netværk:

  1. memestier spor hvor tanker og ideer bevæger sig mellem weblogs.
  2. læsermønstre regelmæssig læsning af weblogs giver en følelse af fællesskab.
  3. linkmønstre både til eksterne kilder og andre weblogs, links til kilde materiale kan dog ikke betragtes som relationer.
  4. samtaler enten som kommentarer direkte på weblog eller på kommentatorens egen weblog.
  5. tegn på begivenheder eksempelvis omtal af fysiske møde.
  6. gruppe rum i form af sider hvor bloggernes indlæg samles.

Efimova søger efter konkrete artefakter der viser tilstedeværelsen af et netværk og spørger: Hvordan kan man se at de er et netværk? Chin søger efter følelsen af fællesskab og spørger: Hvordan føler du fællesskabet? Disse tilgange favoriserer reciprokke links som indikatorer på relationer mellem bloggere og basis for identifikation af netværk. Det betyder at jo mere aktive blogger er des mere forbundene fremstår de. Kun de der kommenterer andre weblogs kan komme i betragtning som en del af et netværk. Jeg vælger at kombinere denne tilgang med Wellman (2001): Computer networks as Social Networks, som forklarer hvordan online sociale netværk må forstås som en integreret del af individers sociale virkelighed, og derfor ikke kan fortolkes isoleret.  Jeg søger  således efter artefakter der peger på konkret interaktion på webloggen. Og relaterer disse opdagelser til interviews som afdækker, bloggernes egen opfattelse af fællesskabet omkring webloggen, og dets relation til resten af individets sociale virkelighed.  

  1. Jeg har noteret webloggens blogroll, eks. furien
  2. har jeg gennemgået blogrolls på de pågældende sider for at finde dem der linkede tilbage til furien de er markeret med grøn, weblogs uden blogroll er markeret med orange og resten er grå.
  3. Så har jeg fundet links på kryds og tværs mellem weblogs på furiens blogroll det er de gule streger, de weblogs der linker gensidigt til hinanden er markeret med en pink streg.
  4. Derefter har jeg optalt alle kommentarer på furiens weblog, hvem har kommenteret hvor mange indlæg, de er det lille blå tal.
  5. så har jeg spurgt furien hvor hun kommenterer, og optalt hvor mange gang hun har kommenteret hvert sted, det er de små røde tal.

Det giver følgende netværk:  

Det samme er sket for carina, emme, julie, line og sanne. Det giver nogle meget forskellige billeder af netværk. Denne tilgang får tydeligvis weblogs med mange links i blogroll til at fremstå som en del af et større/stærkere netværk end dem med få links i blogroll. Det får også de mest aktive kommentatorer til at fremstå mere betydningsfulde.  

Her fra vil jeg så sammenligne de billeder jeg her har fået med den måde bloggerne har beskrevet deres egen oplevelse af netværket omkring deres weblog. For jeg er ikke sikker på at det vil være korrekt ud fra disse tegninger at konkluderer at furien har et stærkt netværk og at line og sanne ikke har noget.  

Hvorfor personligt men ikke privat?

De der har svaret på mine spørgsmål lægger vægt på, at deres weblog er personlig men ikke privat. En skriver meget karakteristisk for de svar jeg har modtaget:

”…jeg skriver personligt, men ikke privat, hvilket er en vigtig distinktion. Det betyder, at jeg ikke skriver om ting der er tæt på, såsom kærestesorger, men at jeg har en personlig og anekdotisk vinkel på de ting jeg skriver om” 

Weblogs offentlig karakter
Bloggerne er beviste om mediets offentlig karakter, de lægger vægt på ikke at udlevere dem selv eller andre, på en måde der kan være skadelig i andre sammenhænge. De er opmærksomme på at alle har adgang til deres weblog, og at indlæggene vil kunne findes i gennem søgning på nettet i fremtiden. De lægger vægt på ikke at skrive noget de vil kunne fortryde senere i livet. – Stor bevisthed om mediet.

Selviscenesættelse
Jeg har en opfattelse af at blog-aktiviteten er en bevist selviscenesættelse, hvor afsenderen arbejder med, at skabe et billede af sig selv der stemmer overens med hvordan de gerne vil opfattes af omverdenen

Det er ikke en komplet optegnelse over bloggerens liv, men et udpluk af det de ønsker at vise omverdenen om dem selv, præsenteret i en form som løbende udvikles for at imødekomme afsenderens ønske om selviscenesættelse.  

Ingen slibrige detaljer
Bloggerne vil anerkendes for den velskrævende fremstilling og deres personlige vinkel på verden omkring dem. De tager stor afstand fra at sælge ud og skaffe opmærksomhed ved at offentliggøre private detaljer og muligheden for at lure i intime detaljer.    
 

FORKLAR MIG LIGE:
Er det rigtigt set?  
Hvorfor er det så vigtigt ikke at være privat?
 Sex sælger hvorfor tager “rigtige” blogger sådanne afstand fra det?  

SVAR på spørgsmål nr 1: Hvorfor har du en weblog?

Der er nok lige så mange grunde til at blogge som der er bloggere, jeg har forsøgt at opdele de svar jeg har modtaget i nogle grupper. Neden for kan du se nogle citater.
En faktor der hyppigt nævnes er lysten til at skrive og blive læse. Og ønsket om at dokumentere hverdagen og kommenterer omverdenen på egne præmisser. Og så er der os der bare synes mediet er interessant.  

Dem der kan lide at skrive og blive læst:
”Jeg kan lide at skrive, sludre, bevæge mig, være orienteret om alt imellem himmel og jord.”
”For at træne mig selv i at skrive, så alle og enhver kan se det”
”Jeg elsker at skrive og gerne vil have et publikum til det jeg skriver – det er fedt at få feedback med det samme.”
”Jeg kan lide at skrive, at formulere mig og se mine ord på skrift.”
”For at øve mig i at skrive underholdende og korrekt.””For at have et visitkort og et sted at få respons på mine tekster.” 

Dem der ønsker at dokumentere livets gang:
”…Rejse, berette om mine oplevelser.”
”…dele små og store ting fra min hverdag, links etc.”
”…aktuelt i mit hoved rum for reflektioner & teoretiske udkast”
”For at dokumentere min hverdag” 

Kommenterer:
”Jeg kan lide at kommentere på dette og hint.” 
Opretholde kontakt:
”For at holde kontakten med venner og familie” 

Fagligt:
”For at skabe debat om mit fagområde, som der ikke findes så meget om på den dansk.” 
Frihed til at tale:
”Jeg debatterede i en årrække på diverse netavisers debatfora, men da Politiken begyndte at censurere mistede man ofte gennemarbejdede indlæg – det motiverede mig til at starte en hjemmeside selv.”

Mediet:
”For at prøve at bygge hjemmesider, for at eksperimentere med nettet (oprindelige motivation)”
”Jeg lærer en masse om hvordan www fungerer. Webdesign, web 2.0, kommunikation, billeder osv.”
”Jeg interesserer mig for weblogmediet… holde øje med, hvad der rør sig af teknologier inden for Internettet”

Den store weblog undersøgelse

 Fortæl mig; hvorfor blogger du?

Jeg er ved at undersøge hvorfor vi blogger, hvad vi blogger om og hvad man kan få ud af at have en weblog.  Svar på de spørgsmål du har lyst til, så mange som muligt. Tak for hjælpen.

spørgsmålene finder du under “6 spørgsmål“, svar i kommentar feldet eller send en mail stinne.bille@post.au.dk

Primært vil jeg gerne have svar på om du har et netværk omkring din weblog, er det et alternativ til dit offline netværk. Kan du hente nogle resurser i weblog-netværket?